Om os

LONE BROHOLT

Lone vil gerne holde mennesket i fokus, herunder både kunde, medarbejder og samarbejdspartnere, og vil i hver opgave forsøge skabe en ny og god oplevelse for alle parter.


Lone har over 25 års erfaring indenfor malerfaget og administrationen bag. Høj moral og etik bliver værdsat hos Lys & Farve og på den måde går vi hverdagen i møde.


Lones motto er med hjerte og sjæl og brænder for arbejdet med det gamle håndværk.

FLEMMING JENSEN

Malermester Flemming Jensen, tidligere ejer af Flemming Jensens malerværksted, også i daglig tale kaldet for Raadvadmaleren, mener det er håndværket, der er i centrum, og han har netop fundet en niche med de gamle teknikker.


Flemming har 40 års erfaring indenfor malerfaget og de forskellige restaureringsteknikker og har igennem sin tid som malermester udlært over 50 svende og lærlinge.


Flemmings motto er hånd og ånd og hans store passion er bevarelse af den danske kulturarv.

VORES VÆRDIER

Fra gammel tid har malerfaget været spændende at beskæftige sig med, fra man selv blandede farver af de fineste pigmenter og bindemidler til påstrygningen og sluttelig dekorationen.


Disse fine traditioner holdes fortsat i hævd hos Lys & Farve, hvor teknikkerne benyttes til restaurering og renovering af bevaringsværdige bygninger, inde som ude, men også møbelmaling, traditionel og moderne dekoration.

I Lys & Farve vil vi gerne holde mennesket i fokus, herunder både kunde, medarbejder og samarbejdspartnere, og vi vil i hver opgave forsøge skabe en ny og god oplevelse for alle parter. Høj moral og etik bliver værdsat i Lys & Farve og på den måde går vi hverdagen i møde.

VORES HISTORIE

Lys & Farve er et relativt nyt malerfirma og dog med 50 års erfaring bag sig.


Bag de 50 års erfaring gemmer der sig ingen ringere end Flemming Jensen, tidligere Flemming Jensens Malerværksted, også kaldet Raadvadmaleren. Nu har Flemming Jensen og Lone Broholt slået sig sammen og dannet Lys & Farve og vil sammen gøre Danmark smukkere. Flemming har igennem tiden udlært mere end 50 lærlinge og er stolt af deres succes.


Navnet Lys & Farve tager udgangspunkt i lysets påvirkning på farven. Disse to elementer spiller i høj grad sammen, hvorfor et farvekort til tider kan være utilstrækkeligt. Derfor tager vi altid udgangspunkt i din stue og blander gerne farven på stedet.


ARTIKLER & LINKS